VASE, MODEL 1
249,00 DKK
Model nr. 1 er det første design fra Eva Stæhr-Nielsen og Saxbo.
Denne lille unikke mosgrønne vase er en af de første design, Eva Stæhr-Nielsen har skabt.
Model nr. 1 er også et af de absolut mest kendte i Eva Stæhr-Nielsens unikke portefølje af smukke vaser.
- Beskrivelse
Beskrivelse
Model nr. 1 har smuk og levende glasur
Glasuren på Model nr.1 fordeler sig let på keramikkens overflade og skaber et levende, nuanceret udtryk i bunden.
Sæt Model nr. 1 på dit spisebord med skønne, friske forårsblomster eller på hylden som designobjekt. Den skaber stemning og lukker historiens vingesus ind i dit hjem.
En af Danmarks største keramikere
Eva Stæhr-Nielsen modtog i løbet af sin karriere en række internationale designpriser. Eksempelvis fik hun guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1937, æresdiplom i 1954 og 1957 guldmedalje på Triennalen i Milano. Hun har også vundet priser i blandt andet Tokyo og USA.
Desuden modtog hun en række legater og hædersbevisninger, blandt andet Ingrid Jespersens legat i 1958, Tagea Brandts Rejselegat i 1965, Dansk Kunsthåndværks Årspris i 1967 og C.L. Davids Legat i 1975. I dag er hendes gamle stentøjsdesign eftertragtet blandt samlere over hele verden.
Spring Copenhagen arbejder tæt sammen med Eva Stæhr-Nielsens familie for at kunne relancere nogle af de unikke og tidløse design, hun skabte i årene fra 1932 til 1968.
Mål: 10 x 9,5 x 9,5 cm
Keramik kan lække, vær opmærksom når du sætter det på genstande, der ikke tåler fugt. Vask i hånden og brug aldrig opvaskemaskine.
Designet i Danmark. Produceret i Portugal.